Gældsfaktor - hvorfor er det nu så vigtigt?

15. november 2021 – af Sara Good
Når du vil låne til en ny bolig, spiller gældsfaktor en stor rolle i forhold til, om bankerne vil lade dig låne penge af dem. Den fortæller, hvor værdig du er til at få kredit ved et boligkøb. Bankerne følger således nogle retningslinjer, der er opstillet af Finanstilsynet.
Du beregner din gældsfaktor ved at dividere din samlede gæld med din husstands bruttoindkomst før skat. Det resultat du får, er din gældsfaktor.
Det vil sige: Gæld / Husstandsindkomst = Gældsfaktor.
Men hvorfor er det nu, at din gældsfaktor er så vigtig?
Bankerne bruger din gældsfaktor til at finde ud af, om de er villige til at låne penge til dig. Er den over 4, bliver det generelt svært at finde en bank, der vil godkende dig til et boliglån. Altså hvis din gæld er fire gange større end din husstandsindkomst, så får du sværere ved at få et lån i den ønskede størrelse. Der er dog nogle undtagelser.
De store byer har andre regler
Søger du et lån for at købe en bolig i en af de store byer – som København eller Aarhus – kan du muligvis slippe afsted med en gældsfaktor over 4. Da det er dyrere at købe bolig i de byer, så gør bankerne nogle undtagelser. Det gør de ud fra en individuel vurdering af din økonomi.
Har du minimum 10 % af udbetalingen?
Hvis du har minimum 10 % af boligens pris til udbetaling, kan du også i de fleste tilfælde få et lån, selvom du har en gældsfaktor over 4. Det vil sige, at jo højere et beløb, du selv kan stille med, jo større er chancen for, at du kan få et lån til resten.
Er du i tvivl om din egen gældsfaktor? Så kan du prøve at lave regnestykket, eller tale med en bankrådgiver om dine muligheder.
Få et lånebevis gennem WeBrick
Hos os kan du få et uforpligtende lånetilbud. Du får svar på din ansøgning indenfor 24 timer, hvor bankrådgiveren vil kontakte dig.