Inden du køber sommerhus


Går du med drømmen om landlig idyl og feriestemning i et sommerhus i Danmark? Når du skal købe et sommerhus, skal du træffe en lang række valg i forhold til, hvilke krav og ønsker du har til sommerhuset. Brug de her 3 kriterier til at afklare dine behov, og find ud af, hvad der er det helt rigtige sommerhus for dig og din familie:
Beliggenhed og pris
Start dit sommerhuskøb med at finde ud af, hvor mange penge du har at købe for, og hvor det skal ligge. Det vil sige: Hvor langt er du villig til at køre, for at komme derhen, og hvor tæt på vandet skal det være.
Hvis det er vigtigt for dig, at være tæt på vandet, skal du sandsynligvis have en del flere penge op af lommen, med mindre du vil gå på kompromis med afstanden til vandet og de større byer. For beliggenhed og område er uden tvivl den faktor, der har størst betydning for sommerhusets pris.
I de mest eftertragtede områder, som fx Skagen og Sjællands nordkyst, kan priserne være flere gange højere end andre steder i landet. Men det er stadig muligt at få tæerne i vand, selv på et mindre budget.
Med 8.750 km kyststrækning i Danmark, er der mange muligheder, jo længere fra de større byer du er villig til at bevæge dig.
Helt generelt er de sommerhuse, som ligger i første række ned til vandet også de dyreste. Derudover har kørselsafstanden til de store byer betydning for priserne. Sommerhuse, som ligger i en kørselsafstand på 1-2 timer fra København, Århus, Odense og Aalborg er generelt dyrere. Er dit budget begrænset, så find ud af, hvad der vigtigst for dig og din familie. Vil du gerne køre langt for at komme tæt på vandkanten? Eller er det OK med en kortere rejsetid til sommerhuset, for så at hoppe ind i bilen, når I skal i vandet?
Udover pris, vil rejsetiden til sommerhuset også have betydning for, hvordan du bruger sommerhuset. Er der tale om et fritidshus, som primært skal benyttes i ferier og af og til i forlængede weekender? Så kan man leve med en længere rejsetid. Regner du med at skulle bruge sommerhuset de fleste weekender i sommerhalvåret? Så vil det ikke være optimalt med flere timers rejse frem og tilbage hver gang. Du skal derfor gøre op med dig selv, hvad der er realistisk og ønskværdigt for det fritidsliv du drømmer om.
Størrelse, indretning og tilstand
Sommerhuset er for de fleste en ekstra bolig. Derfor skal der være plads til at træffe nogle livsstilsbetingede valg, og føre drømme ud i livet. Du skal gøre op med dig selv, om drømmen om et sommerhus handler om primitiv landlig idyl, eller moderne luksus. Du skal derfor også overveje hvilken tilstand sommerhuset som minimum skal være i. Skal det være indflytningsklart, nyrenoveret eller et håndværkertilbud, hvor der er mulighed for at sætte dit eget præg på boligen? Her spiller sommerhusets størrelse også en væsentlig rolle. Skal det kunne rumme et par uden børn, børnefamilie eller både venner og familie? Disse ting er vigtige at overveje, så man får mest muligt ud af sit sommerhusliv.
Markedet
Når du har besluttet dig for at købe et sommerhus, skal du undersøge markedet grundigt. Her kan online boligportaler være en stor hjælp: Bare indsæt dine krav og ønsker til, hvad boligen skal kunne. Blandt de mere end 50.000 boliger på WeBrick.dk, kan du søge på over 7.800 fritidsboliger og grunde og undersøge, hvilke muligheder der findes indenfor dit budget. Du kan også raffinere din søgning og teste, hvad dine forskellige krav til sommerhuset betyder for såvel pris som udbud af boliger på markedet.
Se her, om dit perfekte sommerhus er til salg på Webrick.dk:

Say cheese og få din bolig...
Dårligt lys, en stue der flyder og uskarpe billeder. Tre ting, der ikke får din boligannonce...

På forsiden af Danmarks største avis – to dage i træk!
Det var med stolthed, at WeBrick blev præsenteret først på forsiden af JP...

WeBrick i Børsen om kommende børsnotering
Louise Gertz fortæller i Børsen om WeBricks store planer om børsnotering og disruption af boligmarkedet.

Kongelig jagthytte til salg – a hva’ for noget?
Hendes Majestæt Dronningen lyttede opmærksomt med, da Louise Gertz præsenterede WeBrick...