Sæt den rigtige pris på din bolig med WeBrick

Find ud af, hvordan WeBricks system vurderer salgsprisen på din bolig, og hvordan du selv tilpasser og sætter den helt rigtige pris for dig
Det er gratis at sætte sin bolig til salg selv igennem WeBrick. Det kan du læse om, hvordan man gør her.
Når man så sælger sin bolig selv, så er der mange, der frygter, at man snyder sig selv i forhold til prisen. De tænker, at de kunne have fået mere for boligen med en mægler, så det måske godt kunne have betalt sig med det gennemsnitlige salær på 50-75.000 kr. og de andre ekstra-gebyr, der følger med en mægler.
Her er det vigtigt at nævne, at du som sælger i de fleste tilfælde ved mere end mægleren om både din bolig og området omkring boligen, hvilket er en stor del af prissætningen. Så er der den anden del af prissætningen, der omhandler markedet, andre boligers priser i området og den slags. Denne del er der også lettilgængelige råd for, hvilket du kan læse om i artiklen her, så du med sikkerhed kan sætte den helt rigtige pris for dit boligsalg.
Kort opsummering, når du sætter prisen på din bolig:
– Brug vurderingen fra WeBricks system som et udgangspunkt.
– Juster selv prisen i forhold til f.eks. renovation og opgraderinger.
– Vær realistisk i din prissætning.
– Vær ikke bange for at eksperimentere med prisen
Et godt udgangspunkt
Et par eksempler på de hundredevis af variable, der tages højde i forhold til prissætningen med WeBricks system er:
– Boligmarkedets tilstand i området
– Lignende boligers endelige salgpris
– Liggetider i området
– Transportmuligheder
– Individuelle afstande til interessepunkter som skoler, butikker, naturområder og mere til
Når du sætter din bolig til salg hos WeBrick, eller hvis du bare finder din bolig på WeBrick.dk, så vil der stå en pris.
Denne pris er sat af WeBricks system ud fra offentligt tilgængelige data, og den pris vil have taget højde for størstedelen af de ting, som ejendomsmægleren også bruger til at sætte prisen.
Tag højde for renovationer og opgraderinger - men vær realistisk
Et system kun med offentligt tilgængelige data kan selvfølgelig ikke tage højde for alting. Hvis du eksempelvis har renoveret dit køkken eller lavet en tilbygning for nylig, så vil det ikke komme til udtryk i den pris, der sættes af WeBricks system. Her kan du selv hæve prisen, så det bedre afspejles, at du har opgraderet boligen. Husk i denne sammenhæng også at nævne i selve boligannoncen, at du har brugt tid og penge på renovation af boligen, så folk forstår, hvorfor prisen er som den er.
Når du sætter prisen skal du dog huske at være realistisk. Det er ikke så godt, hvis du sætter prisen for højt. Det kan nemlig øge liggetiden, og hvis din bolig er til salg for længe, kan folk begynde at tro, at der er noget galt med den. Der kan også være omstændigheder, som de nylige rentestigninger, der kan gøre det fornuftigt at sætte prisen lidt ned, hvis du gerne vil have boligen solgt hurtigere. Her er det til gengæld en fordel selv at stå for salget, kontra en ejendomsmægler, da du uforpligtende kan sætte prisen op og ned.
Eksperimenter med prisen
Hvis din bolig har ligget til salg i en længere periode uden mange interesserede købere, så kan det være et forsøg værd, at sætte prisen lidt ned. Når der ikke er en ejendomsmægler involveret, kan du nemlig nemmere eksperimentere med prisen. Du kan f.eks. sætte prisen ned for at se, om det ville give flere bud på boligen – og så er der jo ingen, der siger, at du skal tage nogle af buddene, hvis du synes, at prisen er for lav.
Fordi vi hos WeBrick ikke bruger salær, som ejendomsmæglerne gør, så kan du endda omkostningsfrit sætte prisen ned med det, som en et typisk salær koster – det vil sige 50.000-75.000 kr. Dette vil også gøre din bolig mere attraktiv og hjælpe dig med, at få den hurtigere solgt.

Lovligt: Sæt bolig til salg flere steder
Du må godt sætte din bolig til salg både hos en mægler og hos WeBrick samtidig - eller flere mæglere samtidig...

WeBrick rammer Børsen igen med pre-IPO
Den svenske vækstbørs nærmer sig, og WeBrick er for anden gang i Børsen – denne gang om Pre-IPO, de højt...

Hvordan tjener WeBrick på gratis boligsalg?
Nogle vil nok være skeptiske, når de ser en annonce for WeBrick, der taler om gratis boligsalg. For hvordan...

Mød bestyrelsen: Troels Bulow-Olsen
Troels Bulow-Olsen er kendt fra finansverdenen som medstifter af Totalkredit, hvor han fundamentalt...