Startpakke til køber


Advokat når man køber bolig

Når du skal købe en bolig, kan du vælge at have en advokat med til at sikre, at handlen går rigtigt for sig. Hos Webrick samarbejder vi med Vilsøe Boligadvokater, som hjælper dig, der skal købe en bolig og sikrer, at alt i handlen er, som det skal være.

Slip for korrespondancen mellem bank, mægler eller sælger

Når du bruger en køber-advokat, står advokaten for at sætte sig ind i betydningen af købsaftalens indhold og vilkår. Det betyder også, at advokaten tager sig af korrespondancen med sælger, mægler og bank. Hos Vilsøe Boligadvokater får du en personlig boligadvokat, som udelukkende varetager dine interesser. Det vil også være muligt at kontakte din boligadvokat efter overtagelsen af boligen, hvis der skulle opstå spørgsmål.

Hvis handlen af den ene eller anden grund falder til jorden i sidste øjeblik, betaler du kun halvdelen hos Vilsøe Boligadvokater. Start med at tage en snak med en af deres rådgivere, for at finde den rette løsning for dig og din bolighandel.

De tre vigtigste forsikringer

For at sikre din bolighandel bedst muligt, skal du bruge en ejerskifteforsikring, en indboforsikring og en husforsikring. Ejerskifteforsikringen er boligsælgeren ansvarlig for at indhente, selvom udgiften deles 50/50 med boligkøberen. De to andre forsikringer er dit ansvar som boligkøber at have til det nye hjem.

Vores samarbejderspartnere er klar til at hjælpe dig med dine forsikringer.

Ejerskifteforsikring

Når man sælger sin bolig, skal man sørge for at indhente tilbud på en ejerskifteforsikring, som køberen skal præsenteres for. Når køber har accepteret tilbuddet på ejerskifteforsikringen, deler køber og sælger udgiften og betaler 50% hver især. Med en ejerskifteforsikring behøver hverken køber eller sælger at bekymre sig om ukendte fejl og mangler i den nye bolig, og køber får dækket merudgifter i forbindelse med eventuelle reparationer.

Indboforsikring

Inden du flytter ind i din nye bolig, skal du tegne en indboforsikring, som både dækker dig selv og dine ejendele: Fra ubudne gæster til vand i kælderen, og hvis du skulle være så uheldig at tabe din telefon på vej ud af bussen – en indboforsikring kan redde meget.

Forsikringen dækker bredt, og om dine ejendele skal repareres eller erstattes gør indboforsikringen det let at komme hurtigt videre.

Husforsikring

Er du husejer, bør du tegne en husforsikring, så dine omkostninger bliver dækket, hvis boligen får skader i forbindelse med brand, storm, vand eller påkørsel. Dette gælder også i tilfælde af, at du skulle komme til at gøre skade på andre personer eller deres ting, hvis du fx ikke har fået ryddet fortovet for sne, og en person kommer til skade, eller hvis du bliver part i en tvist i form af rets- eller voldgiftssager og skal betale sagsomkostninger/retshjælp.

Det er altid en god idé at indhente tilbud fra forskellige forsikringsselskaber. Vores samarbejdspartnere er klar til at give dig et tilbud og forsikre din bolighandel bedst muligt

Hvor meget kan du købe bolig for?

Hos WeBrick klæder vi dig på til at tage snakken med banken, og vi sikrer, at du har styr på alle de informationer, du skal bruge, for at banken kan tilbyde dig finansiering af din bolig.

Jyske Bank står klar til at få dig sikkert igennem købsprocessen af dit nye drømmehjem*.  

* Jyske Bank laver en individuel kreditvurdering, som danner baggrund for hvilke muligheder banken kan præsentere dig for

Finansiering af boliglån udgør:

– Udbetaling minimum 5%
– Banklån 15%
– Realkreditlån 80%

Det allervigtigste ved valg af finansiering af dit boliglån er, hvor meget det koster dig at tage lånet, og her er det ikke nok at kigge på renten.

Du skal først og fremmest se på årlige omkostninger i procent, som både dækker udgifter til renter, ydelse, oprettelsesomkostninger og månedlige gebyrer.

Dernæst skal du tage stilling til, om du vil afvikle lånet hurtigt, eller om du hellere vil have et større råderum i din økonomi og betale lånet tilbage over en længere periode. Du skal også overveje, om du vil låne med en fast eller en variabel rente.

Den variable rente vil som regel være lavere end den faste, men den er også forbundet med større usikkerhed, fordi den variable rente følger markedsrenten. Det betyder, at ved en stigning i markedsrenten, vil dit boliglåns månedlige ydelse derfor også stige. Med en fast rente er du derimod sikret en fast udgift uden udsving.

For en udførlig vejledning og hjælp til at overskue dine muligheder, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi klæder dig på til at tage snakken med banken, og vi sikrer, at du har styr på alle de informationer du skal bruge, for at banken kan tilbyde dig finansiering af dit boliglån.

Tag fat i os
Hvis du vil bestille eller høre mere, så endelig tag fat i os på tel. 3150 5701 eller skriv via e-mail på kundeservice@webrick.dk