Undgå snyd før og efter kontrakten med din ejendomsmægler

Har du skrevet under på en formidlingsaftale med din mægler eller skal du til det? Så læs her, hvad du skal vide om kontrakten med mægleren, og hvordan du kan fordoble dine chancer for et salg.
Hos WeBrick taler vi ofte med frusterede sælgere, der føler sig fanget af formidlingsaftalen de har underskrevet med deres ejendomsmægler.
De har måske fundet tre kandidater. En af mæglerne fortæller dem, at de allerede har en køber, og at de sagtens kan sælge deres hus for en god pris. Kort tid efter de har skrevet under, så er de svære at få fat på, der kommer ikke nogle til åbent hus, og mægleren har ikke andre idéer end at sætte prisen ned.
“Men du behøver faktisk ikke at lade dig være fanget af kontrakten med mægleren” Louise Gertz, adm. dir. WeBrick A/S
Hvad bør du vide om formidlingsaftalen med din mægler?
- Du binder dig til 6 måneder med en ejendomsmægler. Der er ingen bindingsperiode, når man sælger sin bolig selv.
- Det er lovligt at sætte bolig til salg selv på eksempelvis WeBrick, samtidig med du har den til salg hos en mægler, hvis mægleren ikke får skrevet eneret ind i kontrakten.
- Du skal stadig betale salær, hvis du selv får den solgt i kontraktperioden, men du kan undgå salæret ved at gennemføre salget, når kontrakten er udløbet.
Træt af at vente på din mægler? Du må gerne sætte til salg flere steder
Du binder dig i seks måneder hos en ejendomsmægler, og efter den første måned hører du sjældnere og sjældnere fra din mægler. Nu er du fastlåst af en kontrakt, og mægleren kan derfor frit gå på jagt efter nye kunder – fremfor at fokusere på dig og dit boligsalg.
Her er det vigtigt at vide, at du ikke behøver vente på din ejendomsmægler. Det er ikke særlig mange, der ved det, men det er faktisk helt lovligt at sætte ens bolig til salg flere steder, ifølge loven om formidling af fast ejendom. Det kan du læse mere om i artiklen “Lovligt: Sæt bolig til salg flere steder”. Dette forudsætter dog, at ejendomsmægleren ikke har skrevet det ind i kontrakten, at de ønsker eksklusivitet på salget. Hvis du endnu ikke har skrevet under, og stadig ønsker at have mægler tilknyttet dit salg, så kan det være en idé at få det skrevet ind, at du godt må sælge selv samtidig.
Det vigtigste at vide for dig her er dog, at det er tilladt, og at du derfor kan forøge dine chancer betydeligt for at få din bolig solgt, hvis du også selv sætter din bolig til salg.
Hos WeBrick har vi en platform, hvor du nemt og gratis kan sætte din bolig til salg. Du kan selv prøve det her: https://cms.webrick.dk/saet-til-salg-med-webrick/
Hold øje med det med småt
Ejendomsmægleren laver bevidst kontrakten på en måde, så de kan score salæret, uanset hvad du gør. Selvom du selvstændigt får den solgt, så skal du nemlig stadig betale salæret til mægleren, ifølge kontrakten. Der er dog måder at komme udenom dette problem på, hvis du allerede har skrevet under med en mægler.
Husk udløbsdatoen
Formidlingsaftalen eller kontrakten med ejendomsmægleren har typisk en løbetid på seks måneder. Dette er vigtigt, da det er denne udløbsdato, der har betydning for, om du kan spare den typiske salær til mægleren på 50-75.000 kr. eller mere. Hvis du har sat din bolig til salg selv, og salget af din bolig først gennemføres efter kontrakten er udløbet, så vil du nemlig ikke skulle betale salæret til mægleren.
Der er dog ting at være opmærksom på i denne sammenhæng. Ofte vil en mægler spørge dig, om de må fortsætte med at have din bolig oppe på deres side, efter kontrakten er udløbet. Hvis du så selv får boligen solgt efter kontraktens udløb, så vil de hævde, at det var dem, der har fået den solgt og stadig kræve deres salær. Det er derfor vigtigt at sige nej til det tilbud, eller sørge for, at de ikke kan sige, at det er dem, der har fået din bolig solgt.
Undgå kontrakten helt og sælg din bolig selv
Hvis du endnu ikke har skrevet under på en kontrakt med en mægler, eller du snart er ude af din nuværende kontrakt, så husk at overveje om du bør forsøge at sælge din bolig selv.
På denne måde undgår du både skjulte gebyrer og bindende kontrakter.

Lovligt: Sæt bolig til salg flere steder
Du må godt sætte din bolig til salg både hos en mægler og hos WeBrick samtidig - eller flere mæglere samtidig...

Hvad er prisen: WeBrick og mæglerne
Det kan være rigtig dyrt at sælge sin bolig, men det behøver det faktisk ikke at være. Hos WeBrick er der nemlig...

Hvordan tjener WeBrick på gratis boligsalg?
Nogle vil nok være skeptiske, når de ser en annonce for WeBrick, der taler om gratis boligsalg. For hvordan...

WeBrick og mæglerne:
Her er forskellen
WeBrick er fra starten af tænkt som et alternativ til...